Lyngby Kammerkor

Kommende koncerter

Koncert i anledning af Foreningen Nordens 100 års jubilæum

Tirsdag den 9. april 2019 kl. 19.30

Christianskirken, Lyngby

Musik af bl.a. Grieg, Stenhammar, Sibelius, Schultz

 

Sommerkoncert

Tirsdag den 4. juni 2019 kl. 19.30

Christianskirken, Lyngby

 

Medlemslogin

Korets dirigent er Frank Sylvan.

franksylvanFrank fortæller om sig selv:

Jeg er født 1969 og har efter en tidlig begyndelse som korsanger sidenhen uddannet mig som korleder og dirigent ved musikvidenskabeligt institut i København samt ved en lang række dirigentkurser og masterclasses. Jeg har således studeret hos nogle af de førende skandinaviske kor og orkesterdirigenter som f.eks. Morten Schuldt-Jensen, Jesper Grove Jørgensen, Alice Granum, Per Enevold, Michael Bojesen, Stefan Parkman, Frans Rasmussen, Dan-Olof Stenlund m.fl.

Jeg har igennem tiderne beskæftiget mig med kor og instrumentalensembler på alle niveauer lige fra børnekor til professionelt arbejdende kammerkor og instrumentalensembler, herunder et mangeårigt samarbejde med nogle af de førende europæiske barokmusikere bl.a. kendt fra deres medvirken i Concerto Copenhagen. Som eksempler på nogle af de kor og ensembler jeg har været dirigent for kan nævnes Det Danske Drengekor, Birkerød Musikdramatiske forening, Søborg Motetkor, Københavns Bachkor, Københavns kammermusik­forenings orkester og Øresunds Barokensemble.

Jeg har således stor erfaring med at arbejde med mange typer af ensembler, men min hovedinteresse er dog arbejdet med kammerkor både mht. musik for kor a cappella og oratorier. Jeg har i mit mangeårige virke som aktiv indenfor kormiljøet fået et meget stort repertoirekendskab indenfor stort set alle områder af den klassiske kormusik. Jeg har arbejdet sammen med mange musikere, både amatører og professionelle og har på denne baggrund tilegnet mig en stor kontaktflade, hvilket også gælder når det drejer sig om samarbejde med koncertarrangører. Jeg tager jævnligt initiativ til at variere korprøverne, og har som en del af dette ofte inddraget folk med særlig kompetence indenfor stemmetræning og anden form for coaching i korarbejdet.

Udover at beskæftige mig med kor er jeg også aktiv indenfor flere andre musikalske områder, og er således også aktiv som bl.a. organist og akkompagnatør.

 

Tidligere dirigenter:

Martin Petersen
2005-2007 og 2008-2010

Anne Jonstrup
2007-2008

Mads Damlund
2005

Jann Thornberg
2004-2005

Camilla Britt Donovan
2001-2004

Jacob Elmedal Johansen
1999 - 2001